Badminton

For dig som elsker at tæske fjerbolden

Badminton på Thy SE

Ønsker du en professionel badmintonkarriere, eller elsker du bare at tæske fjerbolden? 

Vores trænere tager udgangspunkt i netop dit talent og din udvikling, så vi kan gøre drømme til virkelighed.

Det kan du forvente

På badmintonlinjen er der plads til alle. Du kan både spille på lave og høje niveauer, og antallet af træningspas bliver bestemt ud fra dit niveau.  

Vi har indgået et samarbejde med Thisted Badmintonklub, som kommer til at stå for træningen. Klubben har talenttræning i forvejen og har stor erfaring med udvikling inden for sporten. 

 

Vi fokuserer ikke kun på dine evner med ketcheren. Alt det uden om er lige så vigtigt. F.eks. vil mental sundhed og kost være en stor del af vores træningsprogram. 

Går du rundt med en badmintonspiller i maven, som ikke har fået spilletid, eller brænder du for at udvikle et eksisterende talent, så er vi et godt match!

Trænere og kampe

Vi har indgået et samarbejde med Thisted Badmintonklub, som stiller kompetente talenttrænere til rådighed. Trænerne brænder for at udvikle dit talent – lige meget dit niveau.   

Din træning sættes på prøve, når du kommer til kamp. Her kommer du til at møde andre, som spiller i din række, så vi udvikler dit talent mod en jævnbyrdig modstander.

Mentaltræning og kost

Badminton på højt niveau kræver mere end råt talent – det kræver fokus på mental sundhed og viden om den benzin, der får din motor til at køre stærkt.

Vi er super engagerede i, hvordan din krop og hjerne fungerer bedst. Uden den rette kost mangler dine muskler udholdenhed. Derfor har vi fokus på den mad, du spiser, og hvordan du tænker. Du skal have de bedste betingelser for at udvikle dit talent og nå dine personlige mål.

Tro på dit talent

Vi tror på dit badmintontalent. Og tro kan flytte bjerge. Derfor er det vigtigt, at du også selv tror på det. Hos os kan du tage det næste store skridt i din personlige udvikling. Med den rette træning, opbakning og trup omkring dig tager vi dit talent til et nyt niveau.

Vi glæder os til at komme med på rejsen!