Håndbold

For dig som elsker harpiks på fingrene

Håndbold på Thy SE

Drømmer du om en professionel håndboldkarriere, eller elsker du bare at hamre en bold i nettet fra ni meter?

Vi arbejder for at udvikle dit talent og hjælper dig til at gøre drømme til virkelighed.

Det kan du forvente

Hele holdet vil se dig sprudle, og vi løfter i flok for at lykkes. Vi træner på et højt fagligt niveau, hvor vi både favner dem, som ønsker at forfølge drømmen om en professionel karriere, og dem som blot elsker at spille håndbold og udfordre sig selv.

Men vi fokuserer ikke kun på dine evner med håndleddet.

 

Alt det uden om er lige så vigtigt. F.eks. vil mental sundhed være en stor del af dit træningsprogram. Og så gør vi alt for, at du kommer til at spise sundt og varieret. 

Så, har du store drømme for dit håndboldtalent, er vi det rette match for dig!

 

Trænere og kampe

Dine trænere ønsker at give dig optimale betingelser for at opnå dine drømme på håndboldbanen. 

Du får daglig træning på højt niveau – enten i hallen eller fitnessrummet. Og du vil typisk spille kamp hver uge og deltage jævnligt i turneringer. Både i Danmark og udlandet.

Mentaltræning og kost

Håndbold på højt niveau kræver mere end råt talent – det kræver fokus på mental sundhed og viden om den benzin, der får din motor til at køre stærkt.

Vi er super engagerede i, hvordan din krop og hjerne fungerer bedst. Uden den rette kost mangler dine muskler udholdenhed. Derfor har vi fokus på den mad, du spiser, og hvordan du tænker. Du skal have de bedste betingelser for at udvikle dit talent og nå dine personlige mål.

Tro på dit talent

Vi tror på dit håndboldtalent. Og tro kan flytte bjerge. Derfor er det vigtigt, at du også selv tror på det. Hos os kan du tage det næste store skridt i din personlige udvikling. Med den rette træning, opbakning og trup omkring dig tager vi dit talent til et nyt niveau.

Vi glæder os til at komme med på rejsen!