Et efterskoleår er på mange måder en forberedelse af de unge mennesker på det, som venter forude, når de en dag skal flytte hjemmefra f.eks. for at studere, starte på et nyt job eller måske jagte kærligheden i den anden ende af landet. 

Uanset, hvad årsagen bliver, vil der på et tidspunkt komme et brud, hvor hjemveen skal håndteres, og her kan et år på efterskole være et trygt læringsmiljø for den unge… men også for os forældre. 

Alle oplever det 
Der er et gammelt mundheld, som siger: ”Du kan ikke forhindre en fugl i at flyve over hovedet på dig, men du kan forhindre den i at bygge en rede i dit hår.” Sådan er det også med hjemve. Alle efterskoleelever vil komme til at opleve det i et eller andet omfang, men helt sikkert på forskellig vis. 

For nogle vil hjemveen være så lille, at den knap nok registreres, og for andre kan følelsen være så voldsom, at den ligefrem invaliderer dem, hvis ikke den håndteres korrekt. 

Erkendelse er første skridt 
Hjemve er ikke så sort/hvidt, som man nemt kan gøre den til. Den er nødvendigvis ikke et barometer for familiens sammenhold eller mangel på samme, men snarere et udtryk for, at vi alle er unikt skabt. Derfor kan hjemveen i nogle familier være større hos forældrene eller blot den ene forælder, end den er hos den unge. I andre tilfælde oplever den unge et enormt savn, alt imens forældrene knap nok oplever savnet. 

Derfor er modsatrettede følelser også helt normale – og selv hos den, som oplever hjemveen, kan der stadig være en utrolig glæde ved efterskoleopholdet, vennerne, oplevelserne m.m.  

Derfor er første skridt at erkende, at vi alle er unikke, oplever ting forskelligt og kan have forskellige behov for hjælp til at håndtere hjemve. 

Lad være med at fodre hjemveen 
Hjemve skal håndteres og ikke undertrykkes. Hvis den ignoreres eller endnu værre, hvis den fodres, så kan den blive en hæmsko for de unge og frarøve dem muligheden for at udvikle sig og få et efterskoleår, som var en positiv oplevelse for livet. Hjemve kan fodres ved f.eks. hyppige telefonopkald, hvor den unge bekræftes i, at savnet er gensidigt og uudholdeligt.  

I stedet for er det vigtigt at opmuntre den unge i, at vi som forældre naturligvis tror på, at den unge godt kan klare det. Vi skal dreje fokus over på alle de mange gode oplevelser, de allerede har haft, og som venter dem i løbet af året. Lad den unge vide, at det er helt normalt at opleve hjemve, og at de ikke er de eneste, som oplever det. 

For nogle kan det også være en hjælp at blive mindet om, hvorfor de er startet på efterskole, f.eks. behovet for nye venner, miljøforandring, fede oplevelser, personlig udvikling osv. 

Søg de gode rutiner og fællesskabet 
Det handler i bund og grund om at få lavet nogle gode rutiner, når hjemveen banker på. For nogle kan det være at tage tid til sig selv og få bearbejdet de mange indtryk, så alle indtrykkene ikke overvælder én om aftenen, når man skal sove. 

For andre er det vigtigt at søge fællesskabet eller få fundet en ven at tale med om hjemveen. Det kan også være at holde sig beskæftiget og få fyldt ”rygsækken” op med så mange gode minder, at hjemveen aldrig ”får et ben til jorden”. 

Lad os samarbejde
På skolen har vi meget stort fokus på vigtigheden af samarbejde og at få det bedste frem i hver enkelt elev. Dette gælder naturligvis også i skole/forældreforholdet, så kontakt os, hvis I som forældre oplever, at hjemve er eller er ved at blive en udfordring for jeres barn. 

Vi vil også kontakte jer, såfremt vi oplever hjemve eller andet hos jeres barn, sådan at vi kan dele erfaringer, og sammen gøre opholdet til en positiv oplevelse for livet. 

Her giver vi nogle generelle gode råd, som kan være et godt udgangspunkt for håndtering af hjemve. 

Gode råd til dig, som er forælder 

• Du skal ikke løse udfordringen for dit barn. Giv i stedet værktøjer til, at barnet selv kan overkomme hjemveen. Gode rutiner og delmål er et godt sted at starte. 
• Aftal, hvem der tager hjemvesamtalerne, når jeres barn ringer hjem, og hvordan de tages, så I ikke får gjort ondt værre, men i stedet får styrket jeres barns kompetencer. 
• Erkend, at børn kan være forskellige – selv i en søskendeflok – så vær parat til at håndtere situationen forskelligt.
• Undlad at lave aftaler som ”hvis du bare holder ud til den dato, og det ikke er blevet bedre, så kan du komme hjem”. Udfordringen er, at aftalen hurtigt kan opfattes som et løfte om, at hvis bare barnet holder ud til en bestemt dato, så kan barnet komme hjem. Fokus skal i stedet for være at gennemføre det forløb, som er startet, og finde værktøjer til at bearbejde hjemveen.

Gode råd til eleverne

• Du er ikke anderledes eller forkert, fordi du har hjemve. Du er unik – hold fast i det. 
• Find nogle gode rutiner, når hjemveen kommer snigende, f.eks. noget, du er glad for at lave, så dit fokus bliver på noget positivt. Det kunne være en løbetur, hænge ud med venner, gøre noget godt for andre, læse en spændende bog osv. 
• Du er ikke den eneste, så vær ærlig og åben omkring din hjemve, og søg hjælp til at holde fokus. 

Du er aldrig alene 
Heldigvis er ingen af os alene, men vi er alle omgivet af skønne mennesker, som ønsker os det bedste. Mange andre har været i denne situation, som vi nu står i, og for nogle har det været endnu voldsommere, men de klarede det, og så er der også håb for os om, at vi skal lykkes.

Venlig hilsen 
Brian Højer Nordstrøm 
Forstander, Thy Sportsefterskole 
Tlf. 44 10 11 13